Sådan vælger du den rigtige cykelholder

Når du skal ud og købe en ny cykelholder til bilen, er det vigtigt at du finder en der passer til dit behov.

Med behov mener jeg hvor ofte du skal bruge den, og hvilke, samt hvor mange cykler du har behov for at transportere bag på bilen.

Hvad er dit behov?

Hvis vi starter med hvor ofte du skal bruge den, så handler det her om, at hvis du kun forventer at skal du skal bruge den 1-2 gange om året til at transporter en cykel, så vil jeg mene at dit behov ikke er ret stort. Men derfor kan det give meget god mening at have en cykelholder. Der er måske bare ikke behov for at tage den helt store model med plads til 4 cykler.

Hvis du blot skal hente datterens cykel på skolen, så kan en simpel sakselift være nok til dit behov.

Bare husk at købe en lygtebom, som er lovpligtig, når du spærrer helt eller delvist for udsynet af dine baglygter og nummerplader.

1, 2 eller flere cykler

Har i flere cykler i hustanden, som skal med på samme tid, så skal i naturligvis have en cykelholder der passer til jeres behov. Her skal i være opmærksomme på hvilke typer af cykler det drejer sig om.

Er det almindelige commuter (hverdagscykel), så vil der som udgangspunkt være plads til 3 cykler, på en cykelholder der beregnet til 3 cykler. Grunden til at vi skriver det, er at hvis I har 3 mountainbikes, hvor en eller flere måske har ekstra brede dæk og styr, så kan det være lidt af en øvelse at få plads til dem på en cykelholder.

Mountainbikes

Vi ved at mange som har en ældre cykelholder, og nyere mountainbikes kan have udfordringer, da moderne mountainbikes i dag, har bredere dæk, og ikke mindst bredere styr. Mange mountainbikes i dag har styr på 720 mm, hvilket kan give udfordringer, hvis du skal have 2 eller flere spændt på en cykelholder. Så har ofte behov for at køre med 2 mountainbikes, så kan det give god mening at købe en cykelholder til 3 cykler, da det gør det meget lettere at monterer cyklerne, uden at de er presset helt sammen.

El cykler

Rigtig mange har elcykler, og her er det vigtigt at du køber en cykelholder der er beregnet til el cykler, da de er tungere end almindelige cykler, og derfor kræver en cykelholder der er beregnet til den ekstra vægt.

Opsummering

Gør op med dig selv, hvor ofte du har behovet, og hvilket, samt hvor mange cykler du skal have med. Skal i på bilferie og have cyklerne med, så sørg for en god cykelholder som er nemt at montere og afmontere, samt en der har vippefunktion, så i har adgang til bagagerummet.

Er det din første cykelholder, så husk at få bestilt den 3. nummerplade hos SKAT hurtigt muligt. Der kan være flere ugers ventetid, og specielt op til ferier, kan der være endnu længere ventetid.

Læs flere tips og gode råd til valg af cykelholder her

Video

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.