Rocket Ron Evolution 2.25

Rocket Ron, det lyder som en klovn i et cirkus af tvivlsom kvalitet… ;o) Men bag navnet gemmer der sig et godt allround dæk til de danske forhold. Vi har testet Rocket Ron evolution 2.25 modellen sammen med latex slanger fra Michelin.

78_rocketron2_1259704313På rigtig mange danske MTBér sidder der Schwalbe dæk, enten som fabriks monterede eller efterfølgende har ejeren selv monteret nye dæk af dette mærke. Faktisk har jeg nogle gange haft fornemmelse af at det er det eneste MTB dækmærke man kan købe i DK, men sådan er det jo heldigvis ikke. Schwalbe har igennem årene lavet nogle efterhånden nyklassikere i modellerne Nobby Nic og Racing Ralph og nu prøver de så med Rocket Ron.

Dækket emmer af deutsche qualität og tyskerne har virkelig lagt sig selen for at udvikle et let konkurrence dæk, faktisk anbefaler Schwalbe at man kun bruger det til konkurrence, meeen der sker vist ikke noget ved at bruge dækket til træning;o) Schwalbe har indset at en gummiblanding er ikke nok til sikre et godt greb i undergrunden, så dækket bliver født med hele tre gummiblandinger der skal sikre dig et godt greb i alle forhold. Dækkets mønster skulle have en selvrensende effekt.

Dækket er fyldt med aggressive knopper både på køre fladen og på siderne, dette er med til at sikre en godt greb i underlaget. Umiddelbart kunne dækket godt ligne et decideret fordæk, designet på knopperne virker en smule fremadrettet, men dækket kan sagtens anbefales som bagdæk også. Der er en god afstand mellem knopperne og dette er med til effektiv at rense mudderet af dækket når du kører. Man skulle mene at de “store” knopper der sidder ret langt fra hinanden, skulle få rullemodstanden til at være større end dækkene på en Range Rover fra før krigens tid. Men dette er faktisk ikke tilfældet, rullemodstanden på asfalt og grustier er klart på den gode side.

Når man står med dækket i hånden bemærker man straks den lave vægt, ifølge Schwalbe´s hjemmeside er vægten opgivet til 445 gram for denne model og dette en i den grad acceptabelt, selv for vægt fanatikere, bevares, der findes dæk der er endnu lettere, men så skal man nok ikke regne med så meget greb og modstandsdygtighed overfor punkteringer.

Forhandler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *