MTB giver dig nøglen til oplevelsesdøren

Her på Singletrack.dk kommer det nok ikke som den store overraskelse, at vi elsker at køre på mountainbike. Og hvordan kan det så være, tænker du?

  • Er det pga. farten?
  • Skyldes det alt det lækre udstyr, man kan købe?
  • Eller er det sammenholdet med sine MTB-venner?

Der er ingen tvivl om, at alle tre grunde gør det sjovt at køre på MTB, men der er en fjerde og altoverskyggende grund:

MTB giver gode oplevelser!

Det er lige præcis dét, indlægget handler om: De gode MTB oplevelser.

Et frirum i naturen åbner sig

Når du tager cykeltøjet på, hælder vand i dunken og så småt triller af sted mod skoven, så vil et ”frirum” begynde at åbne sig. I det øjeblik du får øje på skovbrynet, så ved du, at du i de næste par timer ikke skal koncentrere dig om andet end at køre på MTB og nyde naturen omkring dig. Og dit frirum har nu åbnet sig helt!

Det perfekte middel mod stress og træthed

At køre på mountainbike og opleve naturen på tætteste hold, det er faktisk en stor oplevelse i sig selv. Selvom det ikke lyder af meget, så har det faktisk en enorm effekt på dit liv og din dagligdag. Mange betegner konditionstræning herunder MTB som det perfekte middel mod stress og træthed – og det er helt sikkert noget vi fra Singletrack.dk kan erklære os enige i. Efter en god tur i skoven er du fyldt med endorfiner, og den psykiske træthed er forsvundet.

Apropos endorfiner: Undersøgelser viser, at det faktisk er muligt at blive ”høj” af motion. Læs mere om undersøgelsen på Illustreret Videnskab.

Mountainbike i udlandet er garant for unikke naturoplevelser

Vil du gerne tage dit MTB-eventyr skridtet videre? Hvis ja, så anbefales det at tage en tur til udlandet. I Danmark har vi nogle uhyre smukke skove med seje MTB-spor, men vi kan desværre ikke prale med at have nogle af de højeste bakker og bjerge. Hvis du gerne vil prøve kræfter som bjergged, så er Harzen og Mallorca to gode bud.

Harzen er en populær destination

Harzen er et MTB-mekka. Her kommer der mountainbikeentusiaster fra hele verden med ét fælles mål: At få en god oplevelse! Harzen ligger ikke langt fra Danmark og er perfekt som ”weekendtur”. Derudover er området beriget med en masse sjove spor og ikke mindst nogle flotte bjerge, der bidrager til en ganske unik oplevelse på to hjul. Og så er Tyskland jo kendt for at servere god øl!

Mallorca er oplagt om vinteren

Hvis du gerne vil af sted om vinteren og samtidig foretrækker ”korte rør”, så vil en tur til Mallorca være lige noget for dig. Mallorca byder på storslået natur og bjerge, der kræver sin mand eller kvinde at bestige. Hvis du ikke er helt overbevist om en Mallorca-tur er noget for dig, så tjek lige videoen herunder. Nogen der sagde smuk natur???

Oplevelser – med og uden MTB – gør dig lykkeligere

Undersøgelser viser igen og igen (kilde), at penge brugt på oplevelser gør dig lykkeligere end penge brugt på materielle goder såsom en ny iPhone. Hvis du er på jagt efter en følelse af lykke (hvem er ikke det?), så bør du bruge penge på oplevelser. Du kan for eksempel købe dig en MTB, så du kan komme ud i naturen og opleve!

Du behøver ikke at være pro for at ”opleve”

Der er desværre en gruppe af mennesker, som fejlagtigt tror, at det kræver en titel som ”professionel MTB’er” for at kunne få en god oplevelse på mountainbike. Det er bestemt ikke tilfældet.

MTB er for alle!

Alle fra gamle Fru Hansen til professionelle Simon Andreassen kan få en god mountainbikeoplevelse. Det handler om blot om at tilpasse turene på mountainbiken efter ambition og niveau.

Eksempel: Hvis du ”blot” vil lidt væk fra sofaen og få rørt dig lidt, så er MTB en oplagt aktivitet. Cykling er først og fremmest en meget effektiv sportsgren, når det kommer til konditionstræning og fedtforbrænding.

Derudover er MTB i skoven noget, der som tidligere nævnt vil have en afstressende effekt på dig. Der er nemlig noget særligt ved at køre rundt på skovens stier, hvor alle dine sanser aktiveres: Duften af skovbund, synet af grønne træer og mudrede stier, lyden af syngende fugle og raslende blade. Alt sammen noget, der giver dig en naturoplevelse ud over det sædvanlige.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med oplevelsesportalen DuGlemmerDetAldrig.dk, hvor du bl.a. kan komme på 2 dages cykeleventyr i Sverige

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *