Amager fælled rundt Populær
GPS Spor
Beskrivelse Og Billeder

På Amager fælled er rigtig smuk natur og det er en fantastisk åndehul for friluftsfolk kun et stenkast fra København.
Frederik Bjerre Andersen har sendt os denne fine beskrivelse samt GPS sporet du finder på fanen "GPS spor"
Hvis du kører efter konstante bakker op og ned, er Amager Fælled og Kalvebod Fælled ikke særligt velegnet til en mountainbike-rute. Som alt andet på Amager er fællederne temmelig flade – til gengæld er der masser af smalle stier, mudrede spor, tætte krat og et rigt dyreliv (køer, hjorte og får, ikke mindst), som du får lov at drøne lige igennem.
Og så er der faktisk bakker på 'lorteøen': både i bunden af Amager Fælled og ved Ugandavej ligger der kunstige bakker med temmelig stejle stigninger. På Amager Fælled er det tre bakker, der kan bruges til klatreøvelser med udsigt over Ørestaden. Ved Ugandavej ligger et større anlæg med bakker, bump og stier, der såmænd også har lagt jord til en Dust Cup eller to. Her er der rig mulig for at blive hængende og træne op- og nedkørselsteknik med kort reaktionstid og stejle stigninger i sten og grus.
Jeg er selv nybegynder på mountainbike og har haft virkelig stor glæde af Amager- og Kalvebod Fælled den første måneds tid, jeg har kørt. Med det flade landskab og både brede stier og smalle spor kan man selv bestemme sværhedsgraden i en del af udfordringerne. Og der er indtil videre ikke mange MTB-kørere derude, så man har det meste for sig selv og kan begå sine begynderfejl i fred.
I regnvejr bliver særligt den sydlige del af Kalvebod Fælled plaskvåd og oversvømmet, men det har for mig at se kun gjort turene sjovere at skulle kæmpe sig gennem 5-700 meter stærkt mudret skovsti.
Der er rig mulighed for at køre andre – både kortere og længere – veje end den, jeg har angivet. Jeg har valgt den foreslåede rute under hensyntagen til:
- Så lidt asfaltvej som muligt.
- Så mange smalle spor som muligt
- Så mange bakker som muligt
Uden svinkeærinder tager ruten ca. to timer at gennemkøre – i mit tempo, i hvert fald.
Rolf Kjøller fra HMTBK har også været ude og tonse på Amager Fælled, det er der blevet tre ruter ud af se og download på linksene på www.gpsies.com her forneden..
25km ruten her, 18km ruten her, og til sidst 10km ruten her.
Billedgalleri
Tak til Frederik Bjerre Andersen for lån af billede(r)Kommentar(er) Og Ratings
Kommentarer og anbefalinger
Gennemsnitskarakter fra: 1 bruger(e)
Blandt de 100 mest flittige kommentatorer - Se alle mine kommentarer
Den Amagerkanske Savanne
Fedt, fedt, fedt.
Superfedt spor og god beskrivelse (på trods af at jeg havde et svinkeærinde ca 21 km ude). Er ikke begejstret for højdemeter for tiden, derfor er ruten helt perfekt og hvis man forestiller sig at det kolort der ligger rundt omkring er fra løver og elefanter, så føles det fuldstændig som at være på den afrikanske savanne. Tænk at vi har sådan et sted meget tæt på København.
Gennemførte på 1h35m (inkl 9 minutters svinkeærinde)
Læs Venligst Dette...
1. GPS sporene og områdebeskrivelserne er kommet til ved hjælp af bidrag fra brugerne af singletrack.dk og det forhenværende mtbtracks.dk
Informationen du finder om sporene er kun så god som du selv gør den til!! Dvs. at hvis du kan bidrage med nyttig information i form af billeder, GPS spor, områdebeskrivelser og andet, så kontakt os gerne.
2. Hvis du finder fejl i forbindelse med brugen af spor og områdebeskrivelserne så kontakt os. Et GPS spor der er logget for 3 år siden kan sagtens være umulig at følge idag? Skovene og naturen ændrer sig hele tiden, det gør sporene også. Måske kan det være at en områdebeskrivelse er utilstrækkelig eller andet??
Vi skal blot bede dig om at dobbelt checke fejlen inden du kontakter os...
3. Brug af GPS sporene og cykling i de omtalte områder sker på eget ansvar. www.singletrack.dk kan IKKE holdes ansvarlig for ulovlig indtrægning på private grundstykker, og forkert og ulovlig opførsel i private og offentlige skove.
4. Du opfordres til at følge de gældende regler for færdsel i skove og holde dig opdateret på MTB interesse gruppen MTB Danmarks hjemmeside Her finder du retningslinier for korrekt opførsel på MTB i den Danske natur samt andre gode nyheder og information.










