• Facebook Page: 217644278089
  • Twitter: singletrack_dk
  • Vimeo: singletrackdk
Banner
Banner
Banner
 

Officielt MTB spor i Katsig Bakker/Skærum Nørre Hede Populær

GPS Spor

Hvis GPS sporet ikke loades kan du opfriske siden med tasten F5 på din computer

Beskrivelse Og Billeder

Officielt MTB spor i Katsig Bakker/Skærum Nørre Hede



Ruten i Katsig Bakker er blevet til ved at en lang række frivillige i samarbejde med Frederikshavn kommune har brugt mange timer i skoven på at finde de rigtige steder at ligge sporet og senere føre hele opgaven ud i livet. Det hele kulminerede d. 20 oktober 2011, hvor der var indvielse af den første del af sporet. Denne del er anlagt i den østlige del af Katsig Bakker. Planen er at anlægge 3-4 km spor mere på den vestlige side af vejen, men dette kræver dog accept fra fredningsmyndighederne.

Men d. 20 oktober var det for første gang muligt at køre på et MTB spor i Katsig Bakker. Hele sporet er ca. 3 km. langt og med ca. 130 højdemeter. Området byder på en masse små stejle opkørsler og dertilhørende selvfølgelig også nogen dejlige nedkørsler. Stort set hele ruten er singletrack og der er dermed ikke meget tid til at slappe af, hvilket gør sporet krævende at køre, men slet ikke umuligt selvom man har fået spist for meget kage eller der blot er lidt ekstra kilo på sidebenene.

God fornøjelse med sporet og denne video fra åbningsdagen for sporet.

Kommentar(er) Og Ratings

Redaktionens kommentarer

Officielt MTB spor i Katsig Bakker/Skærum Nørre Hede 2011-11-30 20:38:43 singletrack.dk
Gennemsnitskarakter 
 
4.3
Sporet eller områdets sværhedsgrad 
 
4.0
Landskab og natur 
 
4.0
Område beskrivelsen 
 
4.0
Fun factor 
 
5.0

Kommentar

Sporet er ret teknisk og kuperet. Dette gør at man ikke kan slappe af på noget tidspunkt. Det er dog også det der er med til at give sporet sin charme og personlighed.

Det er de små stigninger på sporet som man husker. Der er ingen meget lange stigninger, men derimod en del små stejle og til tider ret tekniske stigninger.

Der er enkelte passager med rødder, men der er samtidigt masser af mulighed for virkelig at trykke igennem i pedalerne uden at man bliver stoppet af rødder eller andre forhindringer.

Jordbunden har et tilpas niveau af sand og derfor er sporet muligt at køre det mest af året uden at man skal trække igennem en masse mudder.

Det er et rigtig godt spor, som er godt at øve sin teknik på og som samtidigt er meget sjovt at køre. Alt i alt er det virkelig en gevinst for hele området omkring Frederikshavn, at det nu er muligt at køre på et decideret MTB-spor.

Hvis man er i området er det betstemt værd at kigge forbi sporet og få testet sin fysik og teknik på mountainbiken!

Synes du denne kommentar fortjener at blive stående? 
60
Gør redaktionen opmærksom på noget dårligt eller forkert ved denne artikel
 

Kommentarer og anbefalinger

Der er endnu ingen kommentarer her - vær den første til at skrive din mening, kommentar eller anbefaling.

For at skrive en kommentar skal du enten register en profil eller logge ind.
 

Læs Venligst Dette...

VIGTIGT!!! Retningslinier for brug af GPS spor og områdebeskrivelser på singletrack.dk

1. GPS sporene og områdebeskrivelserne er kommet til ved hjælp af bidrag fra brugerne af singletrack.dk og det forhenværende mtbtracks.dk
Informationen du finder om sporene er kun så god som du selv gør den til!! Dvs. at hvis du kan bidrage med nyttig information i form af billeder, GPS spor, områdebeskrivelser og andet, så kontakt os gerne.

2. Hvis du finder fejl i forbindelse med brugen af spor og områdebeskrivelserne så kontakt os. Et GPS spor der er logget for 3 år siden kan sagtens være umulig at følge idag? Skovene og naturen ændrer sig hele tiden, det gør sporene også. Måske kan det være at en områdebeskrivelse er utilstrækkelig eller andet??
Vi skal blot bede dig om at dobbelt checke fejlen inden du kontakter os...

3. Brug af GPS sporene og cykling i de omtalte områder sker på eget ansvar. www.singletrack.dk kan IKKE holdes ansvarlig for ulovlig indtrægning på private grundstykker, og forkert og ulovlig opførsel i private og offentlige skove.

4. Du opfordres til at følge de gældende regler for færdsel i skove og holde dig opdateret på MTB interesse gruppen MTB Danmarks hjemmeside Her finder du retningslinier for korrekt opførsel på MTB i den Danske natur samt andre gode nyheder og information.