Emil Berg som er frivillig skribent på singletrack.dk har skruet en artikel sammen om Shimano's 2011 XTR serie, vi siger tak til Emil.

Så blev Shimano's top MTB gruppe endelig præsenteret, som den vil se ud i 2011. Som forventet kommer XTR som 2x10, men dette er langt fra den eneste nyhed.
Med den nye gruppe kan man kombinere de forskellig komponenter, så de passer til ens kørestil og terrænet. Om man så er weekendwarrioren der har brug for alle tre klinger foran eller elite rytteren, der heller vil spare vægten og have to klinger foran. Der er forskellig gearinger, bremser og pedaler, så lige netop dit behov kan blive opfyldt med XTR serien.
Den største nyhed er skiftet til 10 speed og DynaSys systemet som også blev lanceret på XT og SLX grupperne samt et helt nyt design. Oven i alle de nye teknologier har hele gruppen været på slankekur, således at den i lettest konfiguration har den smidt hele 200 gram i forhold til den nuværende XTR gruppe, alt dette uden en merpris på gear serien.
Kranksættet FC-M980 kommer både med to og tre klinger i disse gearinger - 38T-24T og 42T-32T-24T. Den midteres klinge på triple kranksættene vil være lavet af kulfiber og titanium, det vil sige den vil være rigtig dyr at udskifte. Dog skulle den holde længere end en almindelig klinge.
FC-M985 kranksæt modellen er XC race versionen og kommer med tre forskellige gearinger, 40T-28T, 42T-30T, og 44T-30T.
Kassetten CS-M980 kommer kun i 10 speed og enten med en 34T eller en 36T som største tandhjul.
Også triggerne har fået en overhaling. Den venstre front skifter er lavet således, at den kan bruges både til double og triple kranksæt, der sidder en knap under som skifter mellem 2 eller 3 klinger foran.

XTR serien kommer med to forskellige bremse håndtag. Et til trail brug og et til den vægt orienterede XC-rytter. De benytter dog begge den samme kaliber. Letvægteren BL-M985 vil samlet set være 32 gram lettere end den trail orienteret BL-M988. Til begge bremsesystemer kommer der 4 forskellig bremseskiver, 203 mm, 180 mm, 160 mm og 140 mm.
Desuden kommer der nye pedaler til XTR gruppen. SPD pedalen bliver 15 gram lettere. Derudover forsøger Shimano sig med en XTR platforms SPD pedal. Nye hjul og nav er også blevet præsenteret.
Se billeder samt læs mere her: http://www.bikerumor.com/2010/06/27/2011-shimano-xtr-group-unveiled/
Eller tjek den officielle meddelelse fra Shimano på dette link. http://cycle.shimano-eu.com/publish/content/global_cycle/en/nl/index/news_and_info/news/new_shimano_xtr.html









