
Skrevet af Max Roed Simonsen.
Efter lang tids undersøgelser af forskellige blogs på nettet (Links: Weightweenies, Rotorburn, Aaboes blogs) forsøgte jeg mig med at poste et indlæg på singletrack.dk forummet for at få gang I en dansksproget guide til at få lavet et 2×9 setup. Efter lidt skriven frem og tilbage besluttede jeg mig for at kaste mig ud i det, og det er der kommet denne lille 2×9 guide ud af.
Forberedelserne
Jeg bestilte TA klinger fra følgende links: 4 huls 28tand lille klinge med en delecirkel diameter 66mm og en 4huls 40 tand middle/midter klinge med en delecirkel diameter på 104mm (Der findes en dansk importør af TA klinger som din lokale cykelhandler kan bestille hos. Red.) Vær opmærksom på at det er vigtigt at få fat i en ”middle/midter” klinge til den største klinge, da den så monteres der hvor den midterste klinge normalt sidder, og derfor giver en normal afstand mellem klingerne. Derudover skal man være opmærksom på at hvis man laver 2×9 på et XTR kranksæt skal man bruge en 2mm spacer på middle klingen for at få det til at virke idet den er integreret i den originale XT klinge.
Derudover er det nødvendigt at bestille kortere klingebolte da der ikke er den yderste klinge at spænde den midterste fast sammen med. Jeg bestilte følgende klingebolte.
Derudover har jeg skiftet kæden og den bagerste kassette til en 11-34 XT. Der findes nu muligheder for at få en 10speed 11-36 kassette som man kan overveje at montere i stedet. Jeg valgte at sætte en 11-34 kassette på for at få en bedre sammenhæng mellem de forreste klinger og kassetten.
På værkstedet
Til montagen skal du bruge følgende:
- 1 træhammer
- 1 Shimano værktøj til afmontering af pedarmen, jeg brugte en saks, og det virkede fint, andet med den rigtige bredde og tykkelse kan også bruges til at løsne cappen.
- En flad skruetrækker
- En umbraco nøgle str. 5 og 6
- Et Torx str. T25 eller T30? værktøj.
Nu er der kommet en hel del fabrikssæt som laver en 2×9 eller 2×10, men det er i øjeblikket en ret dyr løsning da de fleste cykler kommer med et 3×9 standard sæt. Derfor besluttede jeg at lave et 2×9 med TA klinger som de fleste jeg har set på sporet også har gjort.

Standard XT kranksæt FC-M770 HOLLOWTECH II

TA klingerne inden de blev monteret

For at afmontere kranksættet skal man først løsne de to skruer der holder pedalarmen, derefter skubbes den lille låseplade ud med en skruetrækker som vist på billedet. Derefter løsnes plastikhætten som holder pedalarmene sammen ved at skrue den ud. Jeg brugte en saks, men der findes et standard Shimano værktøj til opgaven. Pedalarmen kan nu tages af, og ved at hamre let med en træhammer på selve kranken kan den højre pedalarm med klingerne også tages af.

Nu afmonteres de gamle klinger. Bemærk at der bruges såkaldte Torx skruer på de yderste klinger. Derefter monteres først middle klingen på indersiden af pedalarmen som vist på billedet, dernæst monteres den mindste klinge og sættet efterspændes.

Dernæst monteres kranksættet igen, og spændes efter til sidst. Husk at montere og spænde den lille låsecap før kranksættet spændes med de to sidste skruer.

Nu monteres kæden igen. Husk at måle op om kædelængden stadig er passende. En metode til dette er at sætte kæden på den største klinge foran og den største på kassetten og føre dem sammen uden at føre kæden gennem bagskifteren. Herefter lægges 3 kædeled til den længde og korte kæden af her.

For at få forskifteren til at tilpasse sig til det nye setup stilles skifteren på middle klingen og high skruen strammes ind. Hermed kan forskifteren ikke skifte op på outer klingen mere.
Efter de første par ture på sporet bør sættet spændes efter for at tilsikre at boltene ikke har løsnet sig.
Samlet pris for hele baduljen:
Klinger: 55 €
Kæde og kassette: 55€
Klingebolte: 13€
Porto: 15€+7€+10€
Ialt: 150€




