• Facebook Page: 217644278089
  • Twitter: singletrack_dk
  • Vimeo: singletrackdk
Banner
Banner
Banner

DM MTB 2010 i Varde Populær

DM MTB 2010 i Varde

Hvidbjerg Strand Feriepark SHIMANO Mountainbike DM  17.- 18. Juli

Danmarksmesterskaberne i mountainbike tegner til at blive en kæmpe succes !



Løbet afvikles i weekenden den 17. – 18. juli i Blåbjerg plantage og er blevet til i et samarbejde mellem Varde cykelklub, Dansk Cykel Union, Skov og naturstyrelsen samt Hvidbjerg Strand Feriepark. http://www.vardecykelklub.dk/MTB_DM_2010/



Forberedelser til årets store cykelfest

I Varde cykelklub arbejdes i øjeblikket på højtryk for at blive klar til årets helt store cykelfest – DM i mountainbike.

Alle sejl er sat til for at skabe de perfekte rammer når landets bedste MTB ryttere sætter hinanden stævne for at dyste om årets mest prestigefyldte titel.

Klubbens medlemmer har foråret igennem været i gang med at trimme og opgradere DM ruten i Blåbjerg plantage . Flere hundrede trillebørfuld flis er fordelt på ruten, der er lavet nye spektakulære nedkørsler og stigningerne er udnyttet optimalt for at give samtlige deltagere udfordringer og ” tunge ben ”

”Døde mands fald”, ” slagterhundens hul ”, ” katrines fald ” og ikke mindst det legendariske ” Rævebjerget ” er nogen af de strabadser der venter deltagere og tilskuere når de går løs i Blåbjerg plantage.



Vestjyllands alpe d`huez

Traditionen tro når der arrangeres MTB løb i Blåbjerg, vil der på rutens højeste punkt Rævebjerget, være opstillet et telt, hvor der serveres gratis sodavand og kaffe til alle der hepper . Det er her på
Rævebjerget løbet bliver rigtig hårdt – 3 gange hver omgang skal bjerget bestiges og der kan forventes ægte Alpe d` huez stemning når flere hunderede tilskuere hepper de hårdt prøvede ryttere op af stigningen.


Hele den danske elite har meldt sig klar

Allerede 14 dage før løbet afvikles har hele 190 elite ryttere meldt sin ankomst til vestjylland den 17. – 18 juli.

Annika Langvad ( Holte MTB klub) fører både den danske og tyske MTB liga ligesom hun er nykåret dansk mester på landevej.

På herresiden hedder danmarks stærkeste kort pt. Klaus Nielsen ( Holte MTB klub) . OL deltageren fra 2004 – 2008 vil ikke mindst skulle kæmpe imod stærke navne som Benjamin Justesen( T-Bike ),
Jens Gorm ( Holte MTB klub ) samt tidligere OL deltager Christian Poulsen ( Kolding BC)

Den nykårede junior/ u19 Nordiske mester, Jonas Pedersen ( DMK ) vil også være blandt deltagerne når det går løs i Blåbjerg.



MTB feber i vestjylland

Den gode stemning omkring danmarksmesterskabet og MTB sporten i det hele taget, har for længst meldt sig i vestjylland og i Varde cykelklub især. Besøger man i disse dage Blåbjerg plantage, vil der være masser af aktivitet på de afmærkede MTB ruter.

Eliteryttere såvel som motionister træner på livet løs for at blive 100 % klar til det går løs i weekenden den 17. – 18 juli.

Varde cykelklubs egen satsning hedder DM kandidaterne og er et meget målrette træningsprojekt for 17 af klubbens talenter.

Målet er meget præcist: at hente så mange medaljer til DM som muligt

Der trænes benhårdt og med økonomisk støtte fra sponsorer og Varde kommune, har man i klubben hentet hjælp fra en professionel træner, som bla. har udarbejdet et præcist træningsprogram til hver enkelt rytter.

Selv om Varde Cykelklub måske ikke kan mønstre en decideret favorit til at vinde DM for Herre, så forventer vi os meget af de lokale deltagere. I Elite herre er Christian Sloth Christensen uhyre stærk, hvis tingene flasker sig, men også landsholds rytteren Niklas Black Bangsbo har nydt godt af DM kandidaternes træningskoncept, og er absolut kandidat til podiet i Junior klassen.

Vi har også gode kort til en danskmester i U/17, hvor Niklas Rasmussen har vist rigtig gode takter gennem foråret, ligesom H40 feltet konsekvent har haft Varde ryttere på podiet i alle forårets løb.

De bedste kort i H40 fra Varde hedder nok p.t. Danmarksmester i Cyklecross Lars Storgård, men også klubbens træner Jan Rasmussen ser ud til at have timet sin egen form til at toppe rettidigt.

Tidligere danmarksmester Kaj Pedersen er på vej tilbage efter sygdom, men kan sikkert også kæmpe med om podiet.

I børneklasserne er vi også stærke og vi håber meget på at Nicolay Duus Storgård i U/11 eller Christian Duus Storgård i U/13 kan tage stikket hjem på hjemmebanen.



DM og motionsløb i samme weekend

Lørdag den 17. juli er der åben motionløb for både damer, herre og børn.
Her kan man prøve kræfter med den krævende DM rute , der dog for børnenes vedkommende er modificeret lidt.

Start børn: kl. 11.00
Start damer/herrer: kl. 12.30

Yderligere info og tilmelding: www.vardecykelklub.dk , eller på pladsen.

Søndag går det så for alvor løs, når hele den danske elite kæmper om den mest prestigefyldte titel af alle.



Danmarksmesterskabet i mountainbike 2010:

Start børn/ungdom: kl. 10.00

Start U17, Herre C og veteran: kl. 11.30

Start Elite, junior og damer: kl. 14.00


Starten går fra parkeringspladsen på toppen af Blåbjerg .

Der venter tilskuere en kæmpe oplevelse og masser af aktion – vel mødt


Arrangør: Varde Cykelklub i samarbejde med Hvidbjerg Strand Feriepark


Yderligere Info:

Stævneleder Ole Klemmensen: 28 10 02 41

Presseansvarlig Rene Plauborg: 40 56 86 53

Billedgalleri

DM MTB 2010 i Varde
DM MTB 2010 i Varde
DM MTB 2010 i Varde