Max Roed Simonsen fra SIF Silkeborg har sendt følgende tekst til redaktionen på singletrack.dk der kvittere med et mange tak.
SIF cykling er en klub for dem der gerne vil være bedre til at køre MTB, og har fokus på seriøs træning for at blive bedre med et socialt islæt. Klubben har både landevejs ryttere og MTB ryttere og vi har en fælles bestyrelse for klubben hvor alle klubmæssigheder ordnes. Derudover har hver afdeling deres eget udvalg hvor alle de dæksbredde specifikke detaljer ordnes (løb og træning). Klubben har til huse under den store SIF paraply, og vi har også et stort og næsten nyt klubhus hvor vi kan afholde alle vores arrangementer og samlinger uden problemer. SIF cykling hjemmeside
Træning:
Vores træning er delt op i to dele – Sommertræning og vintertræning som deles når urene stilles frem og tilbage.
Om sommeren er der træning tirsdag og torsdag samt en rolig tur om søndagen. Tirsdag og torsdag køres der ud til en af vores mindre ruter (2-4 km) hvor der køres omgange i konkurrencetempo. Derudover kører vi mindre intervaller og krydrer det med lidt teknik træning. Søndagen er forbeholdt de lidt længere ture med roligere tempo eller afslappet teknik træning.
Om Vinteren er der ingen træning i hverdagene, men vi fastholder vores søndagsture hvor man kan kommer lidt omkring hvis vejret tillader det. I stedet for vores hverdagstræninger arrangerer klubben en Nightride Cup ca. hver anden onsdag hele vinteren igennem. I år har der faktisk været op mod 20 deltagende ryttere pr gang, og arrangementerne bliver bare større og større. Det er de enkelte klubmedlemmer der byder ind med ruterne, som markeres med reflekser og bagefter bruger vi ruterne til vores sommertræning.
Vores træninger er primært koncentreret indenfor XC og XCM, da det er her den største del af klubbens MTB’ere slår deres folder.
Arrangementer:
I SIF har vi fingrene i alle mulige af de cups, ligaer og endagsarrangementer der laves i midtjylland.
Indenfor klubben, og i år med støtte fra Århus 1900 MTB arrangerer vi Danmarks hårdeste XC marathon. Det afholdes i år den 25. april primært i Vesterskoven syd for Silkeborg. Der køres enten 2 eller 3 omgange på en 25 km rundstrækning. Der er så til gengæld 650 hm/omgang og der køres på 80% singletrack. Så vi mener at vi med god samvittighed kan kalde det Danmarks hårdeste XC Marathon. Læs mere om løbet på www.sif-mtb.dk
Derudover er vi medarrangører af MTB vintercuppen www.mtbvintercup.dk og har en afdeling i Ghost cuppen (www.ghostcup.dk/jyllsnd).
Skovene omkring Silkeborg er ideelle for vores sport, så vi har mange arrangementer og løb som afvikles her hos os på vores hjemmebane. Således var det også hos os at der sidste år i samarbejde med Århus 1900 MTB blev afviklet en afdeling af SHIMANO ligaen på en teknisk meget krævende rute.
Internt i klubben afholder vi klubaften en aften om måneden hvor vi tager forskellige temaer op og arbejder med dem. Inden sidste års Nightride Cup blev der således på en klubaften bygget lygter til den helt store guldmedalje (lygtebyggetråden).
I år vil vi gå i gang med at kigge på de forskellige dele på cyklen og gøre klubbens medlemmer til små cykelsmede, med speciale i opsætning og daglig vedligeholdelse af deres egne ting. Derudover laver vi mange ture både indlands og udlands. Her kan nævnes træningslejr i marts til Ahl Hage, Klubtur til Houffalize som de store arrangementer. Ligeldes holder vi arrangementer sammen med landevejsdelen af klubben, hvor vi socialiserer på tværs af dækbredde.











