• Facebook Page: 217644278089
  • Twitter: singletrack_dk
  • Vimeo: singletrackdk
Banner
Banner
Banner

Ny dansk bog om reparation og vedligeholdelse af cykler Populær

Ny dansk bog om reparation og vedligeholdelse af cykler

Hvis man endnu ikke selv har styr på at fikse de mest basale ting på sin cykel kan denne bog helt sikkert anbefales. Ved hjælp af flotte billeder bliver man ledt igennem de vigtigste reparationer og vedligeholdelse tips til sin cykel, og det er ligegyldigt om det er din racercykel, bycykel eller din elskede mountainbike.

De enkelte ting som er forskellige fra hver type cykel er vist, således at du lærer hvordan du ordner dine skivebremser på mountainbiken, men du kan også ordne cantilever bremserne på din crosscykel.

Bogen er helt sikkert også værd at læse, selvom man mener man har styr på det mest. Den kan altid bruges som opslagsværk, hvis der er noget man er i tvivl om. De mest avancerede ting som opretning/bygning af hjul samt service af forgaffel m.m. er ikke vist, men disse ting vil de fleste forståeligt nok også helst overlade til en fagmand.

Afsnittene i bogen er bygget godt op og kommer i en fornuftig rækkefølge startende med et afsnit omkring værktøj, derefter et afsnit omkring hvordan man samler sin ny indkøbte cykel. Dog forstår jeg ikke Per Henrik har valgt at placere afsnittet omkring rengøring og smøring allerbagerst i bogen. Dette er trods alt noget af det vigtigste vedligeholdelse man kan udføre på sin cykel.

Per Henrik Brask har skrevet denne bog, men det er ikke den første bog om cykler fra hans side. Han har skrevet ”Mountain bike – off road og cykler” som vi tidligere har læst og anmeldt her på singletrack.dk. Desuden har han skrevet ” Vi træner motionerer og cykler”, så han er bestemt ikke ny indenfor hverken cykling eller bogskrivningen. Endnu en gang beviser han, at det kan lade sig gøre at skrive en bog om cykling på dansk. Bogen er rigtig god, og har kun få mangler. Der er enkelte af illustrationerne som ikke særligt godt viser formålet eller også mangler der tekst til at beskrive formålet med billedet. Men dette er småting i forhold til alle de gode ting han formår at få med. Bogen bliver på intet tidspunkt kedelig at læse og den er ikke langtrukken, da der er masser af forklarende billeder. Alt i alt en super god bog!

ISBN: 978-87-993372-0-0
Vejledende pris: 250 kr

Alle billeder fra bogen er gengivet med tilladelse fra forfatteren og forlaget til singletrack.dk

 

Billedgalleri

Ny dansk bog om reparation og vedligeholdelse af cykler
Ny dansk bog om reparation og vedligeholdelse af cykler
Ny dansk bog om reparation og vedligeholdelse af cykler
Ny dansk bog om reparation og vedligeholdelse af cykler