• Facebook Page: 217644278089
  • Twitter: singletrack_dk
  • Vimeo: singletrackdk
Banner
Banner
Banner
 

Rendyrket køreglæde! Populær

Rendyrket køreglæde!

Cykeltest

Producent
Producent: Merida
Vil du anbefale cyklen til andre
Ja
Test periode
Nov. 09 - mar 10
Producentens hjemmeside

Hvorfor nu skrive en (kort) produkttest af en cykel?

1. fordi Singletrack.dk fortjener, at nogen kaster sig ud i at prøve kræfter med en hobbybeskrivelse af eget grej, når nu siden lægger op til det (og som i al cykelsport gælder det om at være først - smiley).

2. fordi jeg er faldet over et produkt, som for mit vedkommende faktisk har formået at øge glæden ved at køre mtb ganske betragteligt!

Jeg er nok lidt konservativ af natur og var f.eks. umådelig længe om at skiftet fra mine pålidelige men håbløst forældede V-bremser til disc, selvom alle andre havde kørt med dem i årevis. Det var derfor ikke uden indre kamp, da jeg endelig besluttede mig for at prøve en fully i stedet for hardtail. Jeg må sige, at jeg fortsat føler mig lidt fjollet, når ser mig selv sidde godt oprejst med bred armføring og riser-bar på gyngehesten, men det er glemt, så snart jeg rammer et stykke teknisk singletrack for her holder setup´et 100%!

Efter at have sværget til det ultralette HT setup gennem flere sæsoner var det noget af et kulturchok da jeg i efteråret 09 kastede mig ud i en race fully. Efter at have studeret lidt tysk mtb-litteratur faldt valget på en Merida 96 XX, årg. 2010. Sammen med Trek Top-fuel 9.9 SSL og Specialized Epic S-works skulle 96´eren være toppen af poppen - i hvert fald på papiret.

Jeg nøjedes med at investere i rammen, da jeg selv havde tilstækkeligt med stumper til et konkurrencedygtigt setup, som godt nok ikke helt står mål med det komplette SRAMs XX-lir, som rammen egentlig er født til.

I forhold til den tidligere 5000-D byder 2010 udgaven nu på nyt grafisk design men vigtere: mulighed for anvende BB-30 lejer i krankboksen (der medfølger adapter til de gode gl. lejeskåle med gevind) samt en særlig optimeret dæmper (DT M210), som er sat specifikt op til rammen. Det sidste er måske det vigtigste, da dæmperen iflg. producenten tillader at køre rigtig med meget 'sag' uden at rammen 'bobber'. Rammen er let - 1.9 kg inkl. dæmper er mere end godkendt. Efter at have kørt en god mængde træning og XC race på cyklen gennem nogle måneder, er der efter min ydmyge mening ingen tvivl om at Merida har begået en 'klasse' ramme, som ikke har nogen oplagte svagheder.

Geometrien er race-præget uden at være 'nervøs'. Med min 100 mm Rockshox Sid Team kan man rive den rundt i en rasende fart på de mest snoede single-tracks og samtidig tackler den høj-hastighedssving med tilstrækkelig stabilitet så man slipper for den 'hjertet-i-halsen' fornemmelse nogle rammer med stejl kronrørsvinkel kan give, hvis man får lagt cyklen lidt forkert ind et sving med fart på. Jeg vil beskrive styringen som neutral, selv når man presser den hårdt - den hverken over - eller understyrer med mindre man fordeler vægten helt tosset på cyklen. En god indikator på at ramme-geometrien passer (i hvert fald min kørestil) er, at jeg ikke har været i skovbunden een eneste gang, siden jeg fik cyklen (7-9-13). Det har jeg aldrig før oplevet, igennem så mange måneders brug på nogen hardtail.

Kraftoverførslen er fin med mine beskedne kræfter. Man kan fjern-låse (remoten, som følger med rammen er desværre lidt 'fimset' og en anelse for træg) bagdæmperen hvorpå rammen opfører sig næsten som en hardtail. Næsten, for man kan godt spore at den stadig ikke er helt så stiv i bagstaget som en ægte hardtail (og efter en kort prøvetur, er jeg ikke sikker på, at den helt kan måle sig med Specialized Epic s-works. Til gengæld kan man virkelig 'holde på' henover stok og sten (bogstavelig talt). Sætter man dæmperen blødt op suger den virkelig store ujævnheder på forbilledlig vis (og efter min mening bedre en Epic´en). Jeg er også tilbøjelig til at give Merida ret - der er forbavsende lidt 'bob' selvom man pedalerer det bedste man har lært. Selvfølgelig vokser træerne ikke ind i himmelen, så lidt fjedring resterer, når man virkelig træder til.

Til gengæld minder effektiviteten i dæmperbevægelserne, og cyklens opførsel i det hele taget, mig om min ungdom i sadlen på en motocross cykel - det er nok den fornemmelse, som virkelig får bragt smilet frem, hver gang jeg rammet et stykke singletrack med lidt krøller og buler. Samlet set vil jeg anbefale alle, der overvejer at investere i en race-fully at overveje en Merida 96 seriøst. Jeg har svært ved at forestille mig, at nogen kan blive skuffet over de kvaliteter cyklen byder på! ps. Jeg skal måske lige slutte med at sige, at jeg ikke helt har glemt mine hardtail rødder, så jeg er kommet til at investere i 96´erens lillebror O-nine, som jeg også forventer mig ganske meget af!

 

Billedgalleri

Rendyrket køreglæde!
Rendyrket køreglæde!

Kommentarer og anbefalinger

Gennemsnitskarakter fra: 1 bruger(e)

For at skrive en kommentar skal du enten register en profil eller logge ind.
Gennemsnitskarakter 
 
5.8
Design og finish 
 
6.0
Køreoplevelse 
 
6.0
I teknisk terræn 
 
6.0
Køreegenskaber opad 
 
6.0
Køreegenskaber nedad 
 
6.0
Kvalitet kontra pris 
 
5.0
 
Rendyrket køreglæde! 2010-04-05 10:33:03 Philip Hansen
Gennemsnitskarakter 
 
5.8
Design og finish 
 
6.0
Køreoplevelse 
 
6.0
I teknisk terræn 
 
6.0
Køreegenskaber opad 
 
6.0
Køreegenskaber nedad 
 
6.0
Kvalitet kontra pris 
 
5.0

Merida Ninety-six

Bør overvejes af alle med hang til race-fullys

Positivt
Køreegenskaber
Vægt
Finish
Fun factor
Negativt
Remote
Man kunne ønske sig marginalt bedre stivhed i bagstaget

Honestly, jeg har svært ved at komme på meget mere...
Synes du denne kommentar fortjener at blive stående? 
50
Gør redaktionen opmærksom på noget dårligt eller forkert ved denne artikel