Selvom sæsonen efterhånden er godt i gang og underlaget i landets skove er noget nær perfekt, så er det ikke tilfældet alle steder i Verden. De højestliggende steder i Alperne har stadig et godt lag sne, til at gemme tracks og småveje. Vi testede mulighederne for at kombinere MTB med skiløb i påsken...
Egentlig var det den sædvanlige påskeskitur med min søn og en god ven. Men da påsken i år faldt ekstremt sent og rygterne sagde at sneforholdende var elendige, valgte vi at smide cyklerne i bilen.
Vi havde valgt St. Moritz i Engadin i Schweiz. Stedet er anmeldt i Europas største MTB-magasin, tyske Bike. Og med 400 km. højalpine tracks i noget af Europas flotteste natur var deres anmeldelse ikke til at tage fejl af. Faktisk bliver Bikes artikel brugt som brochure af det lokale turistkontor.
Samtidig har St. Moritz noget af det bedste freeride-skiterræn i Alperne.
Vi blev lidt skuffede... Der var rigtigt gode sneforhold. Det betød selvfølgelig at der var basis for noget godt skiløb, men vores forventninger til at få cyklet faldt en del.
Det viste sig dog at der var en del spor i bunden af dalen, der med lidt god vilje godt kunne køres...
St. Moritz er mest kendt for minkpelse og Ferrarier. Det er her det Europæiske jetset løber på ski om vinteren og lufter sportsvogne om sommeren. Hotellerne hedder ikke hoteller, men Palaces'. Det mest kendte hedder Badrutt's Palace og her kan en suite koste op til 36.000 for en nat.
Men det behøver ikke at være så dyrt. Selv om påsken normalt er højsæson for skiløb, i store dele af Alperne, så var St. Moritz' fine Palacer lukkede i den kristne højtid. Vi fik således en lejlighed til 3600 kr. for fire personer i en uge! Den lå i Sils, en hyggelig lille by 10 km. fra St. Moritz.
Fra Sils går der en kabinelift op til det store skiområde, Corvatsch-Furtschella og oppefra går der en skipiste ned til byen og den var stadig åben på vores sidste dag, 25. april!
Sils ligger også ved indgangen til Fextal. Dalen udgør en af de ruter der var beskrevet i Bike. Fra Sils bevæger man sig op gennem den meget snævre del af dalen. Her er sporet tiltider bygget på ramper på bjergsiden og det går stejlt opad. Højere oppe åbner dalen sig i en sæterlignende slette. Her ligger små hyggelige gårde og enkelte gæstgiverier, samt en masse små hytter, eller chatleter, som man sikkert vil kalde dem i Alperne. Hele vejen rundt rejser de snedækkede alpetoppe sig højt mod himlen. Længere oppe kommer der et hotel, der markerer enden på ruten. Vi kunne ikke komme helt derop, da vi kørte turen påskelørdag. Der var for meget sne. Men vi havde en fin tur i shorts og solskin. Nogle steder måtte vi forcere stykker med sne og så længe det ikke lå på de stejleste passager, gik det også. Når man kører tilbage, kan man om sommeren vælge at køre ad et lavere spor, nede ved floden. Men også hernede i skyggen lå sneen meterhøj.
Vi er fast besluttede på at vende tilbage, når sneen er forsvundet, for at udforske det interessante terræn. Ikke mindst den 16 km. lange nedkørsel,fra Suvrettapasset, ovenfor St. Moritz, gennem Beverdalen, ned til byen Bever, hvorfra man kan trille tilbage til byen og nyde en øl (eller energibar) til 100. kr. på Badrutt's terrasse.
Det er ikke kun Palacerne der er dyre. Også alm. madvarer koster kassen. Det skyldes at Schweizerfrancen er meget stærk. Den er over de sidste 2 år steget med mere end 20% og det er priserne i Schweiz dermed også. Lejer man en lejlighed kan man passende tage mad med hjemmefra. Især kød kan betale sig, men der er vist nok nogle regler for at indføre kød til Schweiz!?
Vi kørte over Fernpas, gennem Østrig for at komme til St. Moritz. Vejen er lidt længere end den anbefalede, men man sparer 250 kr. for en vignette til den schweiziske motorvej. Derudover skal man ikke op over Julierpasset der med 2289 meter og en serpentinvej udover det almindelige, godt kan være udfordrende med en bil, der er proppet til randen.
Se mere her: www.engadin.ch
