Med den centrale beliggenhed og de store skovområder i det midtjyske bakkelandskab, er det oplagt at Silkeborg er et godt udgangspunkt for mountainbikere, uanset niveau.
For nylig åbnede skov og naturstyrelsen, i samarbejde med en række lokale cykelklubber, et fantastisk singletrack i Silkeborg Nordskov. Det nyetablerede spor har vakt opsigt og er pt. det mest diskuterede emne i forummet her på siden. Men Søhøjlandet byder på meget andet end sporet i Nordskoven. Det enorme område strækker sig fra Vrads, Bøllingsø og Stenholt Skov i vest, til Ravn Sø og Mossø og sågar Yding Skovhøj og Ejer Bavnehøj i øst. Kilometer efter kilometer kører man gennem ugenerede skov og bakkelandskaber, ad små stier eller grusveje. Ture på 50-70 km. uden asfalt under dækkene er ikke umulige. Samtidig er området landets mest kuperede. Det giver sig bl.a. til udtryk på bagsiden af Himmelbjerget, hvor der er en op/nedkørsel med næsten 140 højdemeter. Det findes næppe andre steder i landet!? Der er sikkert heller ikke mange andre steder hvor koncentrationen af 100+ højdemeters op/nedkørsler er større. Det er klart at der mange andre områder i Danmark, er masser af interessante muligheder for mountainbikere... Men der er ikke andre steder der byder på så bred en vifte af muligheder som Søhøjlandet. I løbet af efteråret/vinteren vil vi her på singletrack.dk komme med en serie artikler, der vil guide dig til de fedeste oplevelser i Danmarks MTB-Mekka...
Vi starter turen gennem Danmarks Harzen i Silkeborg Vesterskov.
Vesterskoven ligger kilet ind mellem de tre idylliske søer, Almindsø, Thorsø og Ørnsø. Området virker ikke særlig dansk. Her er høje bakker, med stejle skrænter ned mod søerne og som noget særligt var der i midten af forrige århundrede etableret et skihop på Duedalbjerg syd for Thorsø. Det er på nordsiden af Thorsø, der bliver kørt afdelinger i den danske DH-cup. Her er der op og nedkørsler med op mod 100 højdemeter.
Vesterskoven lagde track til Marathon DM i 2009. Den 25 km lange rute, som skulle køres 3 gange, er sikkert den hårdeste man har kørt på ved DM. Da man kørte XCM, SIF/1900MTB 25. april 2010 var ruten lagt lidt om. Dels var den afkortet med et par kilometer og dels, var en af de svære passager fjernet, pga. væltede træer. Alligevel måtte flere af deltagerne stå af allerede tidligt i løbet, da Vesterskovens opkørsler ubamhjertigt trak al energi ud af benene, på dem der lagde for hårdt ud.
Men ruten er et godt udgangspunkt, for dem der besøger skoven for første gang. Den danner et godt billede af de mange muligheder der udfolder sig her. Hvis man ikke er øvet, skal man dog passe på nogle af nedkørslerne. Den første af de barske, er turen ned fra Hjortesig. Den er ikke så lang, men underlaget er udstyret med et par ubarmhjertige rødder, der ligger på lur, for at smide dig ud over styret. Den næste er ikke så slem. Den går ned til parkeringspladsen ovenfor Thorsø og udover nogle rødder er det bare at give gas.
Nede fra Thorsø, begynder de største strabadser. Efter en laaaaang opkørsel, kommer man op til Hostrups bænk. Herfra går det nedad igen og især den øverst del er tricky. Det er her der blev kørt DH-cup og selv unge mennesker iført body armour og full facehjelme, tog over halvandet minut, inden de havde nået på niveau med Thorsø igen.
Hvis turen op til Hostrups bænk var hård, så er turen op til Frederik 7. Høj, ren tortur, men det er en fed fornemmelse, når man kommer op uden at stå af undervejs. Fra toppen venter endnu en hardcore nedkørsel. Starten er suveræn i høj fart. Men husk hvor bremserne sidder, inden den sidste del. Her er ekstremt stejlt og regn og blokerede dæk, har gjort underlaget ustabilt og oversået med smådrops. Sammen med nedkørslen fra Hostrups bænk, er dette turens absolut sværeste. Er man ikke rutineret og i god form, kan disse to sløjfer springes over og selv meget erfarne riders, skal holde tungen lige i munden eller overveje at gå ned.
Selvom der er endnu et par stejle nedkørsler, er resten af turen super fed med partier, som køres i høj fart, et par gode stigninger og en relativ flad passage tilbage til parkeringspladsen ved Almindesø. Kommer man forbi i sommerhalvåret, kan man snuppe en dukkert i den meget rene sø, inden man vender næsen hjemad. Det kan man i øvrigt også i vinterhalvåret. Det er her den lokale vinterbadeklub, Den Blå Tap, holder til.
Når man følger sporet rundt, kan man ikke undgå at bemærke, de mange andre muligheder der er i skoven. For selv om ruten er i særklasse, kan man sagtens finde ture der er mindst ligeså fede. F.eks. er de to ovennævnte monsteropkørsler, helt fantastiske nedad og hastigheder op mod 50 km/t er ikke urealistiske. Også fra Flagstangen, som er et stort træ i et kryds, i den østlige del af skoven, er der et hav af spændende nedkørsler. De er ikke så stejle, men man kan give fuld æde, uden den store risiko. I det hele taget er der så mange muligheder i Vesterskoven at man aldrig bliver træt af at køre her. Og lå skoven et andet sted, ville den være overrendt af cykelfolket. Men omkring Silkeborg er der så mange andre muligheder, at man sagtens kan komme herud, uden at møde andre! At det ikke er umuligt at lave en rute, med mere end 1000 højdemeter på under 20 km, gør Vesterskoven til et af de absolut mest spændende MTB-spots i Danmark.
