Når de fleste tænker Harzen så dukker der ofte associationer op i folks baghoved som, pensionist busture, weissbier, apfelstrudel, schnitzel, og... Find selv på flere ord.
Men Harzen er så meget andet end denne gængse opfattelse. Området er et sandt paradis for friluftsfolk og naturelskere af alle typer, vintersportsfolk, vandrerfolk og ikke mindst cykelfolk, både landevej og mountainbikers.
Harzen var oprindelig to national parker men blev i 2006 slået sammen til en stor park. Harzen dækker næsten 25000 hektar så der er rigelig med plads at boltre sig på.
Alt afhængig af hvor i Danmark du bor så har du max. 7-10 timer kørsel til et virkelig lækkert område at holde MTB ferie i. Hotellerne er som regel let tilgænglige og koster ikke ret meget, selv med fuldpension (Hoteller er naturligvis at finde i alle prisklasser.) De 4 hoteller jeg har oplevet i Harzen har der været rigtig venlig personale der leverer en super service. Mange af hotellerne har også indrettet sig som cykelhoteller med værksted, cykelvask og aflåst cykelparkering.
Som indledningsvis beskrevet er Harzen et paradis for friluftfolks og skovområderne strækker sig lige så langt man kan se. Klipperne popper op hist og her og mange af sporene er godt fyldt med store sten. Der er mange bække og søer og dyrelivet er rigt, omend at dyrene gemmer sig rigtig godt når man kommer cyklende.
Der er endeløse km grusstier og hele området er godt kuperet, højdemeterne tikker hurtigt ind og der er med garanti udfordringer til alle. Min erfaring er at mængden af små listige singletrack spor ikke er så stor som mængden af grussti km. Hvis man har planlagt at følge en nogenlunde forudbestemt rute så kan der gå rigtig meget tid med at lede efter små spor. Et specielt kendetegn ved Harzen er de rigtig mange km Panzer Wegen (Veje der lavet under 2. Verdenskrig til tanks og køretøjer) som snor sig rundt i landskabet, det er store beton blokke med huller i som godt kan blive lidt trælse at køre på i længden. Det har været et kæmpe arbejde at anligge disse veje.

Panzer Weg i Harzen
Brocken.
Nogenlunde "centralt" placeret ligger Brocken (Bloksbjerg) med sine 1142meter og meget af den friluftsaktivitet der er i Harzen sker i og omkring Brocken. Dette er ligeledes gældende for cykel interesserede, der er en asfalt opkørsel som er spærret for biler og som starter i Schierke. På den nordlige side af Brocken ligger ScharfenStein og her starter der en Panzer weg opkørsel. Opkørslen er så småt ved at udvikle sig til en klassiker blandt danske MTB'er, se billede for detaljer.

Op, op ,op ,op. Stigningen går fra 635 til 1141 m ad den gode gamle DDR beton vej (Panzer Weg). Altså en stigning på lige over 500 hm, der tilbagelægges over en distance på 4,1 km, hvilket giver en gennemsnits stigningsprocent tæt på ca 12.5% - hvilket får Alpe d'Huez til at ligne en tegneserie (8.5% i snit og max stigninger på 12%). Flere steder når Brocken stigningen op over 20% og maximum er 28%
Flere steder i Harzen er der deciderede Bike parks med downhill baner, Northshore tracks, lifter og andet sjovt.
En kort konklusion må være at du ikke skal tage til Harzen hvis du kun vil køre singletrack spor, du skal tage til Harzen for at køre højdemeter, se flotte udsigter, opleve endeløse grusstier og skove. Ydermere er mange af hotellerne ret billige, man spiser godt og en weissbier smager altså helt fantatisk over på en hel dag i sadlen.
Efterlad gerne en kommentar til denne artikel og fortæl om dine egne erfainger eller skriv et indlæg i denne tråd på forummet.
http://www.singletrack.dk/forum/on-singletrack/729-mtb-i-harzen#754
Nyttige links:
http://www.nationalpark-harz.de/
http://www.climbs.dk/brocken.php
http://www.volksbank-arena-harz.de/index.php
http://ferie-i-harzen.de/med-din-mountainbike-igennem-harzen.41.0.html
http://www.bike-park-hahnenklee.de/
http://www.mountainbike.harz.de/











