Paco.... Udover at være et spansk drengenavn, så er det også et cykelfirma med base i Taiwan. De har en lang række af produkter lige fra hele cykler til Downhill stumper. Da den danske importør (www.teamkaza.dk) kontaktede singletrack.dk i midten af Januar, var det ikke med de helt høje tanker om hjulsættet at vi sagde ja tak til at teste dem. I mellemtiden er vores tvivl blevet gjort til skamme, hjulsættet har bestemt ikke skuffet os.
Vi har i en periode på ca. 3 måneder udsat hjulsættet for vinterens mudder, salt og strenge vilkår.
Først skriver vi lidt om hvad du kan forvente at kunne pakke ud af kassen hvis du får fingrene i dette hjulsæt. Længere nede kommer vores mening og endelig dom.
Ud af kassen så er førstehånds indtrykket ret tilfredsstillende, hjulsættet virker stift og lejerne løber smooth. Finishen er der heller ingen grund til at klage over.
Vægt specifikationerne er angivet til 1620gr på producentens hjemmeside (www.paco-bike.com) Vi vejede hjulsættet til 1680gr uden stikaksler, fælgindlæg m.m. Det er en difference på respektable ca. 4%
Om man kan lide det elller ej, så er hjulsættet HVIDT!.. Fælg og nav er piv hvide, egerne er sorte og som et lille kryderi er niplerne røde.
Hjulsættet virker robust og lækkert. Navene virker særdeles robuste, ja nærmest lidt DT Swiss agtige, lejerne løber godt og de har et lækkert design. To lukkede lejer i fornavet og fire lukkede lejer i bag skal nok sikre dig mange gode km i fremtiden.
De 28 rustfrie eger i både for og baghjul virker til at være godt strikket sammen, hjulene synes at være stive og robuste, vi har ikke oplevet nogen skævheder i de tre måneder vi har testet hjulsættet.
Fælgenes finish og design kan måske diskuteres lidt, grimme er de nu ikke, men et ret heftigt lag hvid maling, kombineret med nogle klistermærker der efter vores smag ikke er faldet så heldigt ud, ja det oser ikke ligefrem af luxus. Her er der plads til lidt forbedring Paco.
En anden detalje vi bemærkede er friløbets særdeles høje klik lyd. Et utal af paler griber ind i hinanden og danner en klik lyd nogle nok ville ønske sig et vist sted hen. Bevares, det er en fin og sprød lyd der kommer, men kunne lyden ikke venligst være bare 10-15% lavere, please....? Det er på ingen måde nødvendigt at melde ”bagfra” når man er ude på sporet. Rytteren man forsøger at overhale er bestemt ikke i tvivl om at man er på vej, når man en gang i mellem holder korte pauser i sit tråd og friløbet hidsigt melder at man vil forbi.
Afslutningsvis kan man vi opsumere at det rent mekanisk ikke lader til at stå tilbage for noget. Designmæssig er det jo en personlig smagsag om man kan lide det hvide udtryk.





