Jonas viser storform på cross-cyklen!

Arkivfoto.
Jonas bliver tilsyneladende svær at bide skeer med i Postcuppen denne vinter. Trods en punktering i starten af weekendens løb hentede Jonas sin anden sejr i træk. Vi skal måske også nævne, at Jonas for nylig færdiggjorde sin uddannelse som cykelmekaniker. Ingen tvivl om at det giver et større mentalt overskud og mulighed for at fokusere 100% på cyklingen.
Udover Jonas må vi selvfølgelig nævne, at Henrik viser tilsvarende storform i veteranklassen, hvor ingen synes at kunne følge ham. Det forlyder at Henrik nu vil rykke op i A-klassen sammen med Jonas for at få lidt mere modstand.
Vi har lånt følgende fra Cyclingworld.dk, som fint opsummerer Jonas løb:
Søndag blev sæsonens anden Post Cup afdeling kørt ved Fredericia i perfekte forhold. Vinderen af første afdeling, Jonas Pedersen, var uheldig med punktering efter blot 300 meter, og blev sat alvorligt tilbage i det 24 mands store felt, så han efter første omgang var mere endt et minut efter de førende. Men med imponerende høj fart og aggressiv kørsel blev kampen om førstepladsen taget op, og allerede midt i løbet kunne han så overtage pladsen i front fra Tommy Nielsen, og kunne sikkert vinde foran netop Tommy Nielsen. På tredjepladsen udmærkede juniorrytteren Simon Hamann Larsen sig efter et rigtigt godt løb.
Stillingen i Postcup´en efter 2. afdeling
1 Jonas Pedersebn HMTBK 50 p
2 Tommy Nielsen Kronborg 44 p
3 Michael Kohberg Vejen 33 p
4 Tommy Jakobsen Vejen 30 p
5 Danny Skovgren Hvidovre 30 p
Dagens Øvrige Klassevindere
Sen B Nicokaj Aalbæk Hansen Kolding
Damer Annette Damgaard Andersen Odense
U19 Simon Hamann Larsen Middelfart
U 17 Simon Andersen DMK
U15 Andreas Lund Andresen CK Fix
Vet. Henrik Andersen HMTBK
Tillykke til Jonas - lad os håbe det varsler en stor sæson på mountainbiken i 2012!





















Lørdag kl. 20.13… malerhjerne på Jagtvej. Medvinden blæser mig hjem efter en dag med malerpenslen i hånden.
